Syriske tropper har natten til torsdag samlet sig ved grænsen til Tyrkiet, siger vidner i området.
De siger videre, at det har fået hundredvis af syrere til at flygte over grænsen for at slippe væk fra militærets angreb i området.
- De løber i panik, siger et vidne.
Protesterne fra den syriske befolkning imod regimet i Damaskus er taget til, efter at militæret har slået ned på en række landsbyer i Jisr al-Shughour-regionen vest for byen Aleppo.
Disse angreb har fået omkring 10.000 syrere til at flygte over grænsen til Tyrkiet og ført til øgede spændinger mellem den syriske diktator, Bashar Assad, der prøver at nedkæmpe folkets oprør, og Tyrkiet.
Vidner i Syrien siger nu, at tusindvis af flygtninge opholder sig på den syriske side af grænsen, efter at deres landsbyer er blevet angrebet af militæret i Khirbet al-Joz-regionen.
Det er ikke klart, om de mange mennesker også vil flygte til Tyrkiet.
Siden midten af marts har der været demonstrationer i Syrien imod Assads regime. Aktivister taler om, at militærets forsøg på at slå demonstrationerne ned har kostet over 1300 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned