- Som et af regionens vigtige lande håber jeg, at Iran vil være en del af en løsning, siger Annan, der nu har indledt arbejdet med at sammensætte en kontaktgruppe for Syrien.
- Samtaler om at etablere en sådan gruppe er under overvejelse, siger han.
Tanken er ifølge Annan at samle stormagter og regionale aktører i en gruppe med et mål at få stoppet den 15 måneder lange konflikt. USA har kategorisk afvist, at Iran skal involveres i samtalerne om Syrien.
- Iran er ikke en del af løsningen, men en del af problemet, siger USA's FN-ambassadør Susan Rice.
- Der er ingen tvivl om, at landet aktivt støtter regimets anvendelse af vold. Vi mener ikke, at Iran hidtil har vist vilje til at bidrage konstruktivt til en fredelig politisk løsning, siger hun.
Samtalerne om en kontaktgruppe er på et tidligt stadie, ifølge Annan. FN's generalsekretær Ban Ki-moon mener, det er et konstruktivt forslag, men siger, at det endnu ikke er afgjort, hvilke lande der skal deltage.
Rusland har tidligere talt for at involvere Iran, men er hver gang blevet afvist af USA. Ifølge Ban Ki-moon er der en overhængende fare for en borgerkrig i Syrien.
- Samtidig udnytter terrorister kaosset, tilføjer han.
FN har tidligere advaret om, at al-Qaeda har involveret sig i konflikten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned