Det fortæller præsident Bashar al-Assads medierådgiver, Bouthaina Shaaban, til BBC.
- Længden af observatørernes ophold, og hvor de bevæger sig, vil blive koordineret med den syriske regering, siger hun.
- Syrien kan nemlig ikke tage ansvaret for observatørernes sikkerhed, med mindre regeringen er med i alle skridt, tilføjer hun.
Aftalen med FN er, at antallet af observatører kan stige til 250, men at det afhænger af deres nationalitet. I første omgang er 25 observatører på vej til Syrien.
- Syrien har ret til at godkende eller ikke at godkende observatørerne på baggrund af deres nationalitet, siger Bouthaina Shaaban.
Beslutningen om at sende observatører til det urolige land blev taget ved en afstemning i FN's Sikkerhedsråd lørdag.
En talsmand for FN's særlige udsending til Syrien, Kofi Anna, oplyser, at de første observatører lander i Syrien søndag aften, og de vil blive sendt ud i landet i løbet af mandagen.
Der er tale om en fortrop af observatører, som skal overvåge den våbenhvile, som Annan har aftalt med den syriske regering.
Der har været rapporteret om flere brud på våbenhvilen, siden den trådte i kraft torsdag morgen.
Organisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyser, at to distrikter i byen Homs er blevet beskudt søndag af syriske styrker, og at soldater kom i kamp med oprørere. Fire skal være dræbt.
Sammenstød mellem regeringshæren og oppositionen har stået på i 13 måneder, og FN skønner, at over 9000 er dræbt under konflikten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie