Syriens hær erklærer Damaskus for fuldstændig sikker
Efter sejr over IS i enklave meddeler hæren, at Damaskus, dets forstæder og omliggende byer er helt sikre.
Det syriske militær har mandag erklæret hovedstaden Damaskus og omliggende områder for frie, efter at de sidste krigere fra Islamisk Stat i regionen er nedkæmpet og evakueret.
Hæren kalder det en milepæl i den syv år lange krig.
- Det syriske militær erklærer i dag, at Damaskus, dets forstæder og de omliggende byer er fuldstændigt sikre, hedder det i en meddelelse.
Kort forinden havde militæret indtaget en vigtig del af det sydlige Damaskus fra Islamisk Stat. Dette område omfatter den palæstinensiske flygtningelejr Yarmuk og det tilstødende distrikt Hajar al-Aswad.
- Vores fremskridt på slagmarken vil ikke stoppe, før hele Syriens land er renset, hedder det.
Der er gået over et halvt år, siden Islamisk Stat blev erklæret besejret i Raqqa.
Konflikten begyndte i marts 2011, da fredelige demonstranter inspireret af Det Arabiske Forår krævede mere demokrati. Præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker mødte demonstranterne med åben ild, vold og massearrestationer.
Konflikten udviklede sig for alvor til åben borgerkrig, da den syriske hær 3. februar 2012 indledte et bombardement af landets tredjestørste by, Homs, for at drive oprørere ud.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned