Syriens præsident, Bashar al-Assad, ophævede torsdag den undtagelsestilstand, der har været i kraft i landet i knap et halvt århundrede.
Samtidig har han opløst den statslige sikkerhedsdomstol og tilladt "fredelige" demonstrationer, meddeler statslige syriske medier.
Ophævelse af undtagelsestilstanden er et af hovedkravene fra de demonstranter, som i de seneste uger har gennemført deres protester i en række byer i Syrien.
Og nok byder borgerretsaktivister ophævelsen af undtagelsestilstanden velkommen, men der er stadig lang vej, før alle krav er opfyldt, siger to fremtrædende aktivister.
- En ophævelse af undtagelsestilstanden og opløsning af den statslige sikkerhedsdomstol er positive tiltag, men i de kommende dage vil vi holde godt øje med sikkerhedsstyrkerne for at se, om de overtræder loven, siger Rami Abdul Rahman.
Han tilføjer, at han nu forventer, at de tusindvis af mennesker, der er dømt af sikkerhedsdomstolen, løslades.
Domstolen fungerer parallelt med det øvrige retssystem, og dens kendelser kan ikke appelleres.
En anden fremtrædende oppositionsfigur, den 80-årige tidligere dommer Haitham al-Maleh, siger at ophævelsen af undtagelsestilstanden er "ligegyldig", hvis retssystemet ikke bliver uafhængigt, og hvis sikkerhedsstyrkerne ikke kan stilles til regnskab for deres handlinger.
- Problemet er, at den regerende elite og deres sikkerhedsapparat har hænderne på retssystemet, og at anden lovgivning undtager sikkerhedsstyrkerne for at skulle stå til regnskab for loven, siger Maleh til Reuters.
Fredag ventes atter omfattende protester i Syrien, hvor oppositionsgrupper har indkaldt til nye demonstrationer under parolen "Den Store Fredag".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned