Syriens præsident besøger De Forenede Arabiske Emirater
Statslige medier skriver, at den syriske præsident, Bashar al Assad, blev modtaget af præsident Mohammed bin Zayed al-Nahyan ved ankomsten til Abu Dhabi søndag Der blev affyret en kanonsalut, da præsidenten og hans følge ankom til det royale palads. Foto: Abdulla Al Neyadi / Uae Presiden/Reuters
Præsident Bashar al Assad ankom søndag til De Forenede Arabiske Emirater på officielt besøg.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Syriens præsident, Bashar al Assad, ankom søndag til De Forenede Arabiske Emirater på et officielt besøg, skriver Reuters.
Han er ledsaget af sin hustru, Asma al Assad, rapporterer statslige medier.
Assad besøgte også Emiraterne for et år siden på sit første besøg i et arabisk land siden den syriske borgerkrig blev indledt i marts 2011.
Flere arabiske lande har efter Assads besøg i Emiraterne sidste år signaleret vilje til at forbedre relationerne til Damaskus.
Besøget, som blev indledt søndag, var også præget af mere ceremoni end ved besøget for et år siden.
Annonce
Under borgerkrigen støttede Dé Forenede Arabiske Emirater oprørsgrupper, som ville vælte Assad.
Statslige medier skriver, at Assad blev modtaget af præsident Mohammed bin Zayed al-Nahyan ved ankomsten til Abu Dhabi. Der blev affyret en kanonsalut, da præsidenten og hans følge ankom til det royale palads.
Syriens præsident, Bashar al Assad, ankom søndag til De Forenede Arabiske Emirater på et officielt besøg ledsaget af sin hustru, Asma al Assad, der her hilser på Emiraternes førstedame, Fatima bint Mubarak. Foto: -/Ritzau Scanpix
Assads fly blev også modtaget af fly fra Emiraternes luftvåben.
De Arabiske Emirater er allieret med USA, men de har ført an i et politisk kursskifte i Mellemøsten ved at tage Assad ind i varmen. Assad var i sidste måned i Oman på sit første udlandsbesøg siden et ødelæggende skælv rystede Syrien og Tyrkiet den 6. februar. Assad besøgte også Rusland tidligere i denne måned.
Saudi-Arabien og Qatar støttede også oprørsgruppe, som ville af med Assad, men det er styret i Emiraternes hovedstad Abu Dhabi, som er gået forrest med at trodse amerikanerne og anerkende Assad, som blev støttet af Rusland og Iran under borgerkrigen.
Den seneste udvikling i Mellemøsten kan styrke Assad yderligere, da Saudi-Arabien og Iran, som er de to rivaliserende stormagter i regionen, har begravet stridsøksen under indflydelse fra Kina. Dermed er der lagt op til et styrket samarbejde mellem en række lande, og det synes at være mere og mere arabisk konsensus, at det ikke går at isolere Assad.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie