Kampene har udspillet sig mellem libanesiske sunnimuslimer, der er modstandere af Syriens Assad-regime, og Alawi-muslimer, der støtter præsident Assad.
- En sunnimuslim og en Alawi-muslim blev dræbt og 23 såret i sammenstødene, der har stået på siden fredag, siger en embedsmand til nyhedsbureauet AFP.
Blandt ofrene er ligeledes en blot 17 årig pige.
Der blev affyret skud og granater mellem de to grupper i de blodigste kampe mellem de to grupperinger siden juni. Dengang blev seks personer dræbt i demonstrationer mod den syriske regering.
Tripoli er domineret af sunnimuslimer, og der har i løbet af de seneste år været intense sammenstød mellem libanesiske sunnimuslimer og Alawi-muslimerne, som er loyale over for den Hizbollah-ledede alliance, der støttes af Iran og Syrien.
Syrien præsident, Bashar al-Assad, som lige nu forsøger at nedkæmpe en stor opstand i Syrien, er selv fra Alawit-samfundet.
- Jeg betaler prisen for en krig, der ikke engang er min, siger Zeinab Yaghi, en 55 årig sunnimuslim. Hun er mor til fem, og hendes hus blev ramt i forbindelse med kampene.
- Jeg ved intet om politik, men de folk, der støtter det syriske regime, skaber problemer her, siger kvinden, som er blevet nød til at flygte fra området med sine børn.
En sunnimuslim, som ikke vil stå frem ved navn, siger, at raketter har regnet ned over området siden fredag.
- De provokerer os hele tiden og vifter med flag med Assads billede, siger han om sine naboer.
Efter alt at dømme er det nok ikke helt så ensidigt. Alawi-muslimerne udtrykker nemlig også bekymring over situationen.
- Siden krigen i Syrien er brudt ud, er vi blevet behandlet som fremmede. De provokerer os hele dagen, siger Khaled al-Ali, som er taxichauffør.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie