Syrisk statsmedie: Israel angriber beboelsesejendom i Damaskus
Ifølge Syriens statsmedie Sana har Israel angrebet en beboelsesejendom nær nabolaget Kafr Sousa i Damaskus.
Israel har affyret luftangreb mod den syriske hovedstad, Damaskus, tidligt torsdag morgen. Det skriver det syriske statsmedie Sana ifølge Reuters.
Efter sigende blev der hørt eksplosioner, efter at Israel angreb en beboelsesejendom i det centrale Damaskus nær nabolaget Kafr Sousa, skriver Sana.
Israel har ikke kommenteret meldingerne.
Syriens forsvarsministerium siger, at en soldat er blevet dræbt og syv andre personer er blevet såret under israelske luftangreb på Damaskus og byen Homs.
Israel har i årevis udført angreb mod mål i Syrien med forbindelser til Iran.
Dog er antallet af angreb steget markant, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned