En ny regering gør det ikke.
Dagen efter, at Syrien fik en ny regering, er der igen store demonstrationer i landet, som siden midten af marts har været skueplads for prodemokratiske protester - specielt efter fredagsbønnen.
- Demonstranterne kom fra hver en moské i byen, herunder Omar-moskeen. Antallet af demonstranter er over 10.000, siger en aktivist fredag eftermiddag i byen Deraa.
I Barzeh-distriktet i den syriske hovedstad, Damaskus, meldes der også om en mindre demonstration, hvor deltagerne råber "frihed".
Samme råb lyder i kystbyen Bainias. Her er omkring 1500 demonstranter gået på gaden efter fredagsbønnen, siger vidner, selvom om militæret er udkommanderet i byen.
Menneskeretsgruppen Human Rights Watch sagde i tirsdags, at op til 130 mennesker er dræbt i forbindelse med urolighederne i den seneste måned.
Trods den hårde fremfærd fra sikkerhedsstyrkernes side er demonstrationerne fortsat, og da præsident Bashar Assad den 29. marts afsatte regeringen, fik det heller ikke vreden over manglende reformer til at tage af.
Den nye regering, der blev klar torsdag, har Adel Safar, tidligere landbrugsminister, som premierminister.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned