Taliban sætter punktum for våbenhvile med blodigt baghold
I weekenden fejrede Taliban-soldater en våbenhvile i forbindelse med Eid al-Fitr, men onsdag har Taliban så angrebet i et stort baghold i provinsen Badghis. Foto: Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Under våbenhvile forberedte Taliban et storstilet bagholdsangreb, fortæller leder af provinsråd.
Efter dage med våbenhvile er krigen tilbage på fuld styrke i Afghanistan.
Taliban har dræbt 30 afghanske soldater i et baghold og overtaget en militærbase i den vestlige provins Badghis, fortæller provinsens guvernør, Abdul Qafoor Malikzai.
Det er det første store angreb siden en kort våbenhvile i forbindelse med den festlige afslutning af den muslimske fastemåned, ramadanen. Våbenhvilen sluttede søndag.
Ifølge provinsguvernøren angreb Taliban to sikkerhedsposter tidligt onsdag.
Desuden stormede de en militærbase i Balamerghab, fortæller lederen af provinsrådet i Badghis, Abdul Aziz Bek, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Et stort antal Taliban-krigere kom fra forskellige retninger. Efter hårde kampe er 30 afghanske soldater dræbt, og Taliban har erobret basen, siger Abdul Aziz Bek.
15 Taliban-medlemmer blev dræbt i andre områder af provinsen natten til onsdag, fortæller Aziz Bek.
Taliban har ifølge provinsrådets leder benyttet de få dage med våbenhvile til at forberede angrebet i ro og mag.
Gruppen har ikke kommenteret angrebet.
Talsmand Naqibullah Amini fra politiet i Badghis bekræfter, at 30 soldater er dræbt. Han siger, at yderligere fire soldater blev dræbt i angreb ved sikkerhedsposter i området.
I provinsen Farah, der ligger længere mod syd på grænsen til Iran, er mindst 17 afghanske soldater dræbt, fortæller to provinsrådsmedlemmer ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
12 soldater blev dræbt i Taliban-angreb på to kontrolposter i distriktet Bala Buluk, mens fem andre blev dræbt ved et angreb på en kontrolpost i Jawand nær grænsen til Iran.
Taliban-krigerne kom fra den iranske side af grænsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned