En talsmand for Taliban-bevægelsen i Afghanistan siger, at det er en af dens medlemmer, som med en selvmordsbombe har dræbt otte amerikanere i den sydøstlige del af landet.
Ifølge talsmanden var talibaneren ansat som officer i den afghanske hær. Han var angiveligt iført uniform, da han trængte ind i en militær bygning, der ifølge avisen Washington Post primært bruges af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.
Yderligere seks amerikanere blev såret under angrebet, som fandt sted onsdag i Khost-provinsen nær Pakistan.
- Vi kan bekræfte, at der var en eksplosion i provinsen Khost, og at otte amerikanere er dræbt, siger en talsmand for de amerikanske myndigheder.
Tv-stationen CNN citerer unavngivne embedsmænd for, at de otte dræbte amerikanere var CIA-agenter. Oplysningerne er dog ikke blevet officielt bekræftet af hverken CIA eller Pentagon.
Angrebet har ifølge Washington Post kostet flere efterretningsfolk livet end tilsvarende episoder under hele krigen i Afghanistan. CIA har kun anerkendt drabet på fire ansatte i landet siden 2001.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned