Tårnhøje energipriser tester solidariteten i EU

Det er kun en uge siden, at EU-landene blev enige om et usædvanligt indgreb i energiselskabers indtjening. Det skal ifølge EU-Kommissionen give mere end 1000 milliarder kroner, som skal fordeles mellem EU-landenes borgere og mindre virksomheder, der har brug for hjælp til at betale energiregningen.

Men for flere EU-lande er det ikke nok. Derfor venter en svær diskussion om prislofter på gas, når EU-landenes stats- og regeringschefer fredag samles i Prag.

Her vil statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med Tyskland og Holland være blandt de skeptiske over for et prisloft.

Forud for fredagens møde lægger Hollands premierminister, Mark Rutte, vægt på at opnå samling blandt EU-landene.

- Vi skal vurdere de mange forskellige forslag på bordet. Eksempelvis fælles indkøb for at fylde gaslagrene op. Vi skal også undersøge plusser og minusser ved den iberiske model (om et prisloft på gas til elproduktion, red.) og forslag i forhold til flydende naturgas. Så vi ikke træffer beslutninger, der tvinger skibene til at sejle til Asien i stedet, siger Mark Rutte.

Han frygter ligesom Tyskland og Danmark, at et prisloft kan føre til, at gassen ganske enkelt sejles uden om EU.

Det er især de øst- og centraleuropæiske lande, der presser på for et prisloft på gas. Landene ser det som den mest direkte vej til at sænke prisen for forbrugere og pressede virksomheder. I flere af landene er gas udbredt til opvarmning af huse, og det øger landenes krav om et indgreb.

Tyskland, Holland og Danmark frygter dog for forsyningssikkerheden. For hvis EU indfører et prisloft, så kan det føre til, at den dyrebare gas i stedet sejles til Asien for at blive solgt til markedsprisen.

Eller alternativt, at EU-landene må til lommerne og enten optage lån eller på anden vis betale forskellen mellem markedsprisen og et eventuelt prisloft på gas i EU.

Det vil udløse en regning på milliarder af euro, hvoraf hovedparten potentielt vil kunne havne hos skatteyderne i velstående EU-lande som Danmark, Tyskland og Holland.

Uenighederne er særligt giftige, fordi de igen har Tyskland i centrum. Danmarks store nabo bliver af flere EU-lande anset for at have et hovedansvar for energisituationen, fordi man blindt stolede på Putin og gjorde Tyskland mere og mere afhængig af billig russisk gas.

Da Tyskland i denne uge meddelte, at man vil bruge 1500 milliarder kroner på at hjælpe tyskere og tyske virksomheder igennem krisen, fik flere lande nok.

Både Frankrig, Italien og Spanien ser det tyske indgreb som usolidarisk. Den store hjælpepakke vil holde hånden under tyske arbejdspladser, mens andre lande ikke har samme økonomiske muskler, lyder kritikken. Derfor stiger presset for en fælles europæisk løsning.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, forsvarer dog beslutningen.

- Det er vigtigt, at alle lande understøtter deres borgere og virksomheder. Det har vi gjort, siger Scholz.

Der ventes ikke en beslutning på fredagens møde. Her vil EU-Kommissionen i stedet vejre stemningen, inden man vil fremlægge et konkret forslag til kompromis.

/ritzau/