Et nævningeting i Chicago har fundet en tidligere guvernør for Illinois, Rod Blagojevich, skyldig i 17 ud af 20 anklager mod ham for korruption.
Nævningetinget fastslår blandt andet, at Blagojevich forsøgte at score kassen, da han skulle beslutte, hvem der skulle afløse Barack Obama som Illinois-repræsentant i Senatet, efter at denne var blevet valgt til USA's præsident.
Beskyldningerne kostede i 2009, året efter præsidentvalget, Blagojevich posten som guvernør i Illinois.
Ved en retssag sidste år lykkedes det ikke anklagemyndigheden at få dømt den tidligere guvernør for korruption. Derfor blev der taget skridt til den nye retssag, der omsider mandag trak tæppet helt væk under Blagojevich.
Blagojevich har vedvarende benægtet, at han har forsøgt at sælge Obamas senatssæde til højest bydende.
Korruptionsanklagerne, som den 54-årige eksguvernør mandag blev fundet skyldig i, kan hver især give op til 20 års fængsel.
Illinois, der befolkningsmæssigt og økonomisk er en af USA's tunge stater, er notorisk kendt for kriminelle politikere. Blagojevich
forgænger som guvernør, George Ryan, afsoner en langvarig fængselsstraf for korruption, og hundredvis af ministre og embedsmænd er de seneste årtier blevet dømt for korruption og afpresning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie