Tidligere Nissan-chef skal forblive bag tremmer
Det lykkes ikke den 64-årige tidligere bestyrelsesformand for Nissan Motors Carlos Ghosn at blive løsladt mod kaution i Japan. Foto: Philippe Wojazer/Reuters
Philippe Wojazer/Reuters
Carlos Ghosn, der tidligere stod i spidsen for Nissan, bliver ikke løsladt mod kaution efter anmodning.
Nissan Motors' afsatte bestyrelsesformand, Carlos Ghosn, bliver ikke løsladt mod kaution.
Det har en japansk domstol besluttet tirsdag. Det skriver Reuters, efter at der blev fremlagt to nye anklager mod manden i sidste uge.
Anklagerne gælder blandt andet yderligere tillidsbrud. Ifølge Reuters kan den tidligere Nissan-chef se frem til en retssag, der kan vare op mod seks måneder.
Ghosns advokat meddelte efterfølgende overfor pressen, at han havde tænkt sig at anke rettens afgørelse, skriver AFP.
Den 64-årige Carlos Ghosn blev anholdt 19. november sammen med Greg Kelly, der er en anden topchef i Nissan. Begge personer er tiltalt for bedrageri.
I sagen er de to chefer mistænkt for at have underrapporteret deres milliongager. Det skulle ifølge anklagemyndigheden være sket for at slippe billigere i skat.
Forbrydelserne skal være sket i en periode fra 2011 til 2015. Allerede før sidste uge var Ghosn anklaget for "groft tillidsbrud".
I årevis har Carlos Ghosn været en af de mest fremtrædende personer i den internationale automobilindustri som topchef for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen.
Men da han blev anholdt, og sagen begyndte at rulle, blev han afsat som bestyrelsesformand.
Sagen har sat sine spor i den tidligere bilboss' karriere. Renault har udpeget en ny midlertidig bestyrelsesformand, men vil efter sigende lade Ghosn genindtræde, så snart han er fri.
Det er endnu ikke lykkedes Nissan at udpege en formand, der kan afløse den fængslede Ghosan.
Forretningsmanden erklærer sig ikke skyldig i de anklager, der er imod ham. Han er blevet nægtet besøg fra andre end sin advokat og diplomater fra de lande, hvor han har statsborgerskab.
Det gælder Brasilien, Frankrig og Libanon.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie