Det amerikanske nyhedsmagasin Time udpeger en unavngiven person til "årets person" i 2011.
Når magasinets seneste nummer kommer i handlen på fredag, vil det fremgå, at prisen går til "demonstranten".
Time argumenterer med, at demonstranter har spillet en meget stor rolle på flere områder.
Lige fra Det Arabiske Forår i Mellemøsten, hvor gadedemonstrationer blandt andet har ført til store omvæltninger i Tunesien og Egypten, til protesterne imod de store finanskoncerner og grådighed på gaderne i blandt andet New York.
Det var her, at protestbevægelsen Occupy Wall Street opstod.
- Dette er mennesker, som allerede forandrer historien, og som vil forandre historien i fremtiden, siger Richard Stengel, chefredaktør på Time, til tv-stationen NBC.
I opløbet om æren slår demonstranterne en række mere konkrete personer, herunder admiral William McCraven, der havde kommandoen over missionen, som i begyndelsen af maj dræbte al-Qaeda-terroristen Osama bin Laden i Pakistan.
Time har kåret "årets person" siden 1927.
I fjor blev Mark Zuckerberg tildelt æren. Zuckerberg er manden, der grundlagde Facebook.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned