En uge efter det mislykkede forsøg på at sprænge en bilbombe på Times Square i New York, er området igen i alarmberedskab. Politiet har fredag evakueret dele af pladsen, mens de undersøger en mistænkelig pakke, som er blevet fundet på stedet.
- Vi tager alle de nødvendige forholdsregler, lyder den første kortfattede melding fra en talsmand for politiet i New York til nyhedsbureauet AFP.
Tv-stationen MSNBC beretter, at den mistænkelige pakke lå i en beholder, der nedkøler drikkevarer. Den blev fundet af politimand på patrulje tæt ved Marriott hotel.
En distance mellem tre gadehjørner er blevet afspærret, og mange politifolk er hastet til stedet.
Politiet har tidligere på ugen anholdt en pakistanskfødt amerikaner, der er mistænkt for at stå bag den mislykkede bilbombe den 1. maj.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned