Titanic-instruktør: Ubådsuheld minder om berømt katastrofe
Netop risikoen for, at en ubåd imploderer på grund af trykket, er ifølge James Cameron den største bekymring i forbindelse med dyk, fortæller han ABC News. (Arkivfoto). Foto: Javier Corbalan/Ritzau Scanpix
Ifølge James Cameron, der instruerede "Titanic", minder uheldet med ubåden "Titan" om skibskatastrofen.
Instruktøren af filmen "Titanic", James Cameron, er forundret over lighederne mellem den historiske katastrofe og uheldet med ubåden "Titan".
Det siger han i et interview med ABC News.
- Jeg er forundret over ligheden med Titanic-katastrofen, hvor kaptajnen trods gentagne advarsler om is forude sejlede med fuld fart ind i et isfelt, lyder det.
Ubåden forsvandt, da den var på vej ned i 3800 meters dybde for at kigge på vraget af "Titanic", der ligger omkring 690 kilometer sydøst for Newfoundland i Canada.
Den canadiske filminstruktør henviser til, at flere tidligere havde advaret om sikkerhedsrisikoen i forbindelse med dyk ned til skibsvraget "Titanic".
Torsdag kom det frem, at en undervandsrobot har fundet halepartiet og fire andre vragrester fra Titan".
Ubåden indledte søndag klokken 08.00 lokal tid sin nedstigning mod "Titanic"s vrag.
Alt tyder på, at fartøjet er imploderet på grund af det kraftige tryk på dybt vand.
Ifølge nyhedsbureauet AFP blev James Cameron selv i 2012 den første person nogensinde til at lave et solodyk ned i den dybeste del af havet i en ubåd, han selv havde designet og bygget.
Netop risikoen for, at en ubåd imploderer på grund af trykket, er ifølge Cameron den største bekymring i forbindelse med dyk, fortæller han ABC News.
68-årige James Cameron står også bag film som "Aliens", "The Terminator" og "Avatar".
Det var en ubemandet undervandsrobot fra et canadisk skib, der fandt vragresterne på havbunden.
De lå omkring 500 meter fra forstavnen på "Titanic".
Kort forinden havde OceanGate Expeditions, der ejer den forulykkede ubåd, meddelt, at alle fem mænd om bord i "Titan" menes at være døde.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie