To dræbt og over 20 såret ved masseskyderi i Miami
To mennesker blev fundet dræbt og mellem 20 og 25 andre blev bragt til forskellige hospitaler efter skyderiet.
Mindst to blev dræbt og omkring 25 blev såret ved masseskyderi i Miami i Florida natten til søndag lokal tid, siger lokale embedsmænd til avisen Miami Herald.
- Kort efter midnat blev der slået alarm om et skyderi i et område vest for Miami Gardens i det nordvestlige Miami-Dade, siger lokale embedsmænd.
Skyderiet skete efter en koncert i et billiardcenter, siger politidirektøren i Miami-Dade, Alfredo "Freddy" Ramirez.
Nogle af koncertgæsterne stod uden for, da en hvid Nissan Pathfinder kørte op foran bygningen. Tre mænd steg ud af køretøjet og åbnede ild mod folkemængden med stormgeværer og håndvåben.
To mennesker blev fundet dræbt og mellem 20 og 25 andre blev bragt til flere forskellige hospitaler efter skyderiet.
- Vi tror, at dette feje og kujonagtige angreb var rettet mod bestemte personer, siger Ramirez.
Sent fredag eller natten til lørdag blev en person dræbt og seks andre såret ved et et andet skyderi i Miami-bydelen Wynwood.
Ved dette skyderi blev der åbnet ild fra en forbikørende bil mod en gruppe mennesker.
- Det er meget vanskeligt at stoppe en gruppe personer, som sætter sig for at gå ud og begå drab, og vi må alle bidrage til at få dette stoppet, siger Ramirez og tilføjer:
- Vi må denne sommer arbejde på at skabe sikkerhed for vore børn og vor bydele.
Politiet i Miami har endnu ingen beskrivelser af de tre personer, som skød ind i folkemængden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned