To fanger dør ved gaseksplosion i USA-fængsel
To er omkommet, og op mod 150 fanger og fangevogtere er kvæstet efter en formodet gaseksplosion torsdag morgen i et fængsel i den amerikanske stat Florida.
Flere hundrede familiemedlemmer til de indsatte belejrer det lokale fængsel i Escambia County i den nordlige del af staten for at høre nyt.
Flere mure er styrtet sammen ved eksplosionen, der skete, mens det stadig var mørkt og tidlig morgen i Florida.
- Bygningen er delvist kollapset, siger en talskvinde for de lokale myndigheder.
- Vi har rapporter om, at folk hørte en eksplosion og lugtede gas. Der var ingen brand, fortæller hun og anslår, at mellem 100 og 150 er kommet til skade.
Der var cirka 600 fanger i fængslet, da eksplosionen rystede den fire etager høje bygning.
Ingen af fangerne er undveget.
Der er foreløbig ikke nogen forklaring på, hvad der er sket. Men onsdag var området ramt af dårligt vejr.
- Anstalten blev ramt af store oversvømmelser som følge af den megen regn i går, siger talskvinden.
400 mænd og 200 kvinder afsoner i fængslet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie