To strandede astronauter når tirsdag Jorden ni måneder senere end planlagt

Efter mere end ni måneder på Den Internationale Rumstation (ISS) vender to strandede astronauter langt om længe tilbage til Jorden.

Søndag aften oplyste det amerikanske rumagentur (Nasa), at hjemrejsen begynder tirsdag.

De amerikanske astronauter Suni Williams og Butch Wilmore forlod Jorden i juni 2024. Dengang for at udføre en otte-dages mission. De skulle teste Boeings rumfartøj "Starliner".

På grund af tekniske problemer med kapslen besluttede Nasa, at Williams og Wilmore skulle blive på ISS. Fartøjet blev sendt hjem ubemandet og landede i den amerikanske delstat New Mexico 7. september.

- Selv om det var planlagt til at være en kort tur, havde vi forberedt os til at være her længe. Rumfart handler om at forberede sig på uventede begivenheder, har Wilmore forklaret til BBC.

"Starliner" blev opsendt mod ISS med de to astronauter 5. juni 2024.

Undervejs blev rumkapslen ramt af et heliumlæk. Det betød, at 5 af de i alt 28 styreraketter ikke fungerede. De bruges til at lave præcisionsmanøvrer med kapslen i rummet.

Siden har der været planlagt flere missioner, hvor de to astronauter skulle hentes hjem. De er dog alle blevet udskudt.

Søndag udsendte Nasa en plan for astronauternes hjemvenden. Holder den, lander de på Jorden sent tirsdag aften dansk tid.

I planen lyder det, at afkoblingen fra rumstationen sker klokken 6.05 tirsdag dansk tid med landing klokken 22.57.

Suni Williams glæder sig til at komme hjem til sine to hunde og familien.

- Det har været en rutsjebanetur for dem, nok mere end for os, sagde hun tidligere på måneden ifølge BBC.

Tidligt søndag morgen dansk tid ankom rumkapslen "Dragon" til ISS med fire astronauter, der skal erstatte Williams og Wilmore.

Også den amerikanske astronaut Nick Hague og den russiske kosmonaut Aleksander Gorbunov skal med hjem.

Normalt bruger hjemrejsende astronauter en uge på at overdrage arbejdsopgaver til de nye, men denne gang bliver overlappet kun få dage, skriver New York Times.

Missionen er et samarbejde mellem Nasa og rumselskabet SpaceX, der er stiftet af rigmanden Elon Musk.

De fire nyankomne astronauter, der udgør mandskabet til "Crew-10-missionen", skal efter planen være på ISS i et halvt år.

Oprindeligt skulle de først have været afsted senere i marts, men på grund af politisk pres fra USA's præsident, Donald Trump, valgte Nasa at rykke missionen frem.

Ifølge Trump er Williams og Wilmore blevet efterladt i rummet af politiske årsager på ordre fra den forrige amerikanske præsident, Joe Biden.

Det har både Nasa og Biden afvist.

Nasa har forklaret, at det har været nødvendigt at lade duoen blive på ISS, for at der ikke skulle være for få på rumstationen.

Deres ophold siden 6. juni 2024 ender også med at blive en del længere end de seks måneder, som er et normalt ophold for astronauter på ISS.

Kosmonauten Valerij Poljakov har rekorden for længst tid i rummet. Han var på rumstationen "Mir" i 437 dage, skriver AFP.

Det første modul til ISS blev opsendt i 1998. Det er planen, at rumstationen skal destrueres i 2030 med et kontrolleret styrt i Stillehavet.

/ritzau/