Torsdag kan briterne betale med mønter med kongens ansigt
Portrættet af kongens ansigt er lavet af skulptøren Martin Jennings og personligt godkendt af kongen selv.
De første mønter med kong Charles III's portræt vil fra torsdag være i omløb i Storbritannien.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Kongens portræt vil i første omgang være at finde på 50 pence-mønten med en bagside, der hylder hans afdøde mor, dronning Elizabeth. Omkring 9,6 millioner mønter vil komme i omløb i tråd med efterspørgslen.
Portrættet af kongens ansigt er lavet af skulptøren Martin Jennings og personligt godkendt af kongen selv.
- Portrættet er lavet ud fra et fotografi af kongen, og det er inspireret af de ikoniske portrætter, der har prydet Storbritanniens mønter i århundreder, har Martin Jenning tidligere udtalt til nyhedsbureauet Reuters.
- Det er det mindste arbejde, jeg har lavet, men det gør mig ydmyg at vide, at mit arbejde vil blive set og holdt af mennesker over hele verden i århundreder frem, sagde han.
I tråd med traditionen vender kongens ansigt mod venstre - den modsatte retning af den tidligere dronnings.
Siden 1660 har der været tradition for, at regenten kigger den modsatte vej af forgængeren.
Alle mønter, som har dronning Elizabeths ansigt på sig, bliver ved med at være brugbare og lovlige.
Det er statsejede Royal Mint, der har monopol på at lave mønter i Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned