Tragedie i svensk landsby: Forsvunden treårig dreng fundet død
Politi og hjemmeværn leder efter en treårig dreng i Ljusne ved byen Söderhamn i det mellemste Sverige. Han er torsdag fundet død. Foto: 9203 Pernilla Wahlman/Tt/Ritzau Scanpix
En treårig dreng, som havde været efterlyst siden onsdag eftermiddag, er fundet død i vandløb.
- Det er en tragedie, uden tvivl, lyder det fra svensk politi.
En stor eftersøgning af en treårig dreng, der onsdag blev meldt savnet i landsbyen Ljusne i det mellemste Sverige, er slut. Drengen er torsdag blevet fundet død i et vandløb ved en campingplads.
Han blev fundet af folk fra søredningstjenesten i løbet af formiddagen ifølge avisen Expressen.
Der er ikke noget, som tyder på, at drengen har været udsat for en forbrydelse.
En intens eftersøgning havde været i gang hele natten, rapporterede de svenske medier. Ifølge politiet deltog 200 mennesker i forsøget på at finde den treårige.
Da drengen sidst blev set i live, stod han foran en ladebygning i Ljusne nogle hundrede meter fra sit hjem. Han begav sig i retning af sit hjem.
Han var da klædt i en blå T-shirt og en ble.
Drengen blev efterlyst, og i løbet af aftenen valgte politiet at opgradere det til en særlig hændelse.
Det gør det muligt at frigøre ressourcer til eftersøgningen. Ud over politiet deltog også ambulancefolk, sø- og fjeldredningstjenesten, hjemmeværnet samt den frivillige organisation Missing People i arbejdet med at finde drengen.
Der var også indsat helikoptere med varmesøgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie