Transnistriens udstrakte hånd til Rusland er en klar optrapning

Det er blevet kaldt landet, der ikke findes.

Alligevel er udbryderrepublikken Transnistrien kommet på manges læber.

Det skyldes, at prorussiske myndigheder i den moldoviske udbryderrepublik har bedt Rusland om hjælp til "beskyttelse" mod øget pres fra Moldova.

Lige siden Rusland invaderede Ukraine, har Moldova frygtet, at Rusland vil bruge Transnistrien til at åbne en ny front i sydvest i retning mod havnebyen Odesa i Ukraine.

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), mener ikke, det et urealistisk scenarie.

- Det er heller ikke umuligt, at Rusland kunne finde på at inkorporere Transnistrien på et tidspunkt, siger han.

Transnistrien har reelt været kontrolleret af prorussiske styrker siden Sovjetunionens kollaps i 1991.

Internationalt anses området for at være en del af Moldova. Ikke desto mindre har Rusland soldater udstationeret i regionen.

Fra russisk side er anmodningen om hjælp i første omgang blevet taget venligt imod.

- Det er en af prioriteterne at beskytte Transnistriens borgeres interesser. Rusland vurderer altid meget nøje sådanne anmodninger, har en talsmand fra Ruslands udenrigsministerium sagt til det statsstyrede nyhedsbureau Ria.

Bliver Transnistrien indlemmet i Rusland, kan det i yderste konsekvens give den russiske præsident, Vladimir Putin, mandat til at gå ind i Moldova med militær magt, mener Flemming Splidsboel.

I 2008 så man, hvordan de russisk-støttede selverklærede republikker Sydossetien og Abkhasien i Georgien netop blev brugt som trinbræt til at indlede en regulær invasion.

Men en stor forskel er, påpeger seniorforskeren, at Rusland ikke har nogen direkte forbindelse til Transnistrien, der ligger klemt inde mellem Moldova og Ukraine.

Til gengæld ser Flemming Splidsboel råbet om hjælp til styret i Moskva som et klart signal til Moldova: Hvis I holder snitterne væk for Transnistrien, sker der ikke mere. For nu.

- Det er en optrapning. Helt sikkert. Og det er, må vi formode, en koreograferet optrapning. Det vil sige, at det er afstemt med Moskva. Det kan endda være, at idéen kommer derfra, siger Splidsboel.

Faktisk mener seniorforskeren, at man godt kan sammenligne situationen med de første stadier af det, der skete i Østukraine i februar 2022.

- Jeg er sikker på, at det er samme drejebog. Man kan ligesom forestille sig en plan på en tavle i Kreml, hvor der er nogle forskellige trin for, hvordan man kan optrappe, siger Flemming Splidsboel.

Det efterlader spørgsmålet: Hvad er i grunden Vladimir Putins plan med Transnistrien?

Udbryderrepublikken har længe været set som et lille forbryderområde, der er ureguleret, forklarer Flemming Splidsboel.

Et smuglernes fristed, hvor Odesa fungerer som en primær indgang til indsmugling af alkohol, tobak og andre varer.

Sheriff-gruppen, et kæmpe holdingselskab ejet af to tidligere sovjetiske politibetjente, har området i et jerngreb. Selskabet ejer blandt andet supermarkeder, tankstationer, et cognac-destilleri og en kaviar-farm.

Moldovas proeuropæiske regering har længe forsøgt at lægge pres på Transnistrien.

- Rent principielt vil Moldova ikke anerkende, at Transnistrien løsriver sig. Ligesom vi ikke ville anerkende, at Region Syddanmark lige pludselig blev en selvstændig stat, siger Flemming Splidsboel.

Derimod ønsker Putin at fastholde Transnistrien som selvstændig stat med eget pas, egen valuta - aflukket fra resten af Moldova, men med tætte bånd til Moskva.

- Putin ser området som en reel del af Rusland, hvor han kan styre rigtig meget af det, der sker, siger Splidsboel.

/ritzau/