Tre konservative britiske ministre udpeget

Storbritanniens ny premierminister er den konservative David Cameron, og det bekræftes tirsdag aften, at såvel udenrigsministeren som finansministeren også kommer fra samme parti.

Den første minister, der er udpeget, er den 38-årige George Osborne. Han bliver Storbritanniens nye finansminister. Senere blev det bekræftet, at den 49-årige William Hague skal være udenrigsminister.

Iagttagere venter, at den ny britiske regering vil være på plads i løbet af onsdag, men også at der fortsat er nogle knaster, der skal høvles af for at få koalitionens ministre på plads.

Det står således ikke klart, hvilken rolle lederen af Liberaldemokraterne, Nick Clegg, skal spille i den ny britiske regering.

/ritzau/AFP

Den ny britiske koalitionsregering under ledelse af den konservative David Cameron har også udpeget landets nye udenrigsminister og finansminister.

Offentliggjort Sidst opdateret