Tre naziflag er hængt op over motorvejstunnel i Stockholm
Det var bannere i stil med dette, som er fotograferet på en bygningsfacade i Nice i 2015 i forbindelse med filmoptagelser, der søndag morgen hang over en motorvejstunnel i Stockholm. Svensk politi fik hurtigt taget flagene ned. (Arkivfoto). Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Svensk politi er søndag morgen ude for at fjerne bannere med nazisymbol på. Det er uvist, hvem der står bag.
Tre store naziflag er blevet hængt op over en tunnel på Essingeleden-motorvejen i den svenske hovedstad, Stockholm.
Det skriver det svenske medie Aftonbladet søndag morgen.
Det er anmeldt til politiet, som er rykket ud for at pille bannerne ned.
Billeder fra stedet viser et langt banner samt to mindre - alle tre røde med et hvidt og sort hagekors, som var et af nazismens symboler, i midten.
Politiet ved ikke, hvem der står bag, eller præcis hvilken slags lovovertrædelse der er tale om.
Men Mats Eriksson, som er pressetalsperson for politiet i Stockholm-regionen, siger til Aftonbladet, at det formentlig drejer sig om "hetz mod en befolkningsgruppe".
Det dækker ifølge den svenske anklagemyndighed over at offentligt sprede udtalelser, der truer eller er nedsættende over for en gruppe mennesker. Det kan være med henvisning til race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, religion eller seksuel orientering.
Hændelsen finder sted på dagen for leder af det nazistiske styre i Tyskland under Anden Verdenskrig Adolf Hitlers fødselsdag, som var 20. april 1889.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie