Trump erklærer sig selv som vinder i svingstater
Donald Trump mener, at han har vundet en række vigtige svingstater, skriver han på Twitter. Ingen af de store amerikanske mediers prognoser viser det samme. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
I modstrid med amerikanske mediers dækning af valget erklærer Donald Trump sig som vinder i tre svingstater.
I et opslag på Twitter skriver USA's præsident, Donald Trump, at han efter sin egen opfattelse har vundet i en række vigtige svingstater. I opslaget skriver præsidenten:
- Af hensyn til valgmandsstemmerne erklærer vi os som vindere i Pennsylvania, Georgia, North Carolina, hvor der i hver stat er en stor Trump-føring.
Trump gør også krav på sejren i Michigan, hvis der viser sig at være hold i beretninger om, at der i hemmelighed er blevet "dumpet" et stort antal stemmesedler.
Det fremgår ikke, hvilke beretninger præsidenten henviser til, ligesom det med de "dumpede" stemmer ikke er forklaret nærmere.
Ingen prognoser fra de amerikanske tv-stationer eller nyhedsbureauet AP viser, at Donald Trump har vundet i nogle af de pågældende stater.
Tværtimod viser fem tv-stationers prognoser, herunder CNN og Fox News, at Trumps modkandidat, Joe Biden, har vundet i Michigan.
Fra Twitters side er opslaget fra Trump blevet tilføjet en note om, at ingen officielle kilder har udråbt en vinder i de pågældende valg. Samtidig står der, at "dele eller hele indholdet, der deles i dette tweet bestrides og kan være vildledende".
Donald Trumps kampagne har søgt domstole i Michigan og Pennsylvania om at få stoppet optællingen af stemmer, indtil Trump-lejren kan få bedre adgang til optællingen.
Samtidig har kampagnen varslet, at den vil kræve en genoptælling i Wisconsin, som ifølge de amerikanske tv-stationers prognoser er blevet vundet af Joe Biden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned