Trump forudser et meget svært møde med Kinas præsident
Xi Jinping og Donald Trump skal mødes i USA i begyndelsen af april (arkivfoto). Foto: AP
AP
Handelsunderskud og tab af arbejdspladser vil gøre mødet med Kinas præsident vanskeligt, mener Donald Trump.
USA's præsident, Donald Trump, mener, at det kommende møde med Kinas præsident, Xi Jinping, bliver meget vanskeligt.
Det skriver han på Twitter.
Trump begrunder sin forudsigelse med, at USA ikke kan fortsætte med massive underskud i handlen med Kina, ligesom at USA heller ikke kan klare at tabe arbejdspladser.
- Amerikanske virksomheder må forberede sig på at se sig om efter andre alternativer, skriver han.
Xi Jinping skal besøge USA og møde sin amerikanske modpart i april.
Ifølge de kinesiske myndigheder vil mødet mellem de to statsoverhoveder finde sted 6. og 7. april.
Den kinesiske præsident vil blive modtaget af Trump på hans landsted Mar-a-Lago i Florida. Det oplyser en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.
Det var på Mar-a-Lago, at Japans premierminister, Shinzo Abe, spillede golf med Trump under et besøg i februar.
Trump har beskyldt Kina for valutamanipulering og uretfærdig handelspolitik, og han har truet med at øge tolden på kinesiske importvarer.
USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, besøgte Kina tidligere på måneden.
Trump og Xi Jinping har tidligere talt i telefon sammen. Her indikerede Trump, at han ikke ønsker at udfordre Kina på spørgsmålet om Taiwans selvstændighed.
Talsmænd for Det Hvide Hus siger, at store emner som national sikkerhed vil præge mødet mellem Trump og Xi Jinping - ikke mindst spørgsmål om Det Sydkinesiske Hav.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned