Trump: Joe Biden er ikke for gammel som præsident
Donald Trump mener ikke, at den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, er for gammel til at bestride præsidentembedet. I stedet finder Trump ham inhabil, hvilket han betragter som et større problem. (Arkivfoto). Foto: Jose Luis Magana/Ritzau Scanpix
Vinder Donald Trump præsidentvalget bliver han den ældste person til at opnå valg til embedet i USA.
Da demokraternes Joe Biden blev valgt som præsident i 2020, var han den ældste til at blive valgt til embedet nogensinde.
Den rekord kan republikanske Donald Trump dog slå, såfremt han vinder valget i 2024.
Ekspræsidenten blev i et interview i NBC-programmet "Meet the Press" - der udkommer søndag lokal tid - spurgt til USAs aldrende politikere.
- Nogle af verdens største ledere har været over 80 år. Ikke, at jeg er så tæt på at være 80, siger den 77-årige Trump og tilføjer.
- Og Joe Biden er heller ikke for gammel. Men jeg synes, at han er inhabil, og det er et større problem.
Vinder Biden præsidentvalget næste år, vil han til den tid være fyldt 81 år. Flere stiller spørgsmålstegn ved hans fremskridende alder, men det gør Trump altså ikke.
Trumps interview på NBC har, allerede inden det er blevet vist, vakt stor opmærksomhed.
Ud fra det materiale, der på forhånd er frigivet fra interviewet, giver ekspræsidenten dog ikke mange klare svar, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Under interviewet bliver han også spurgt, hvad han har på dagsordenen, hvis han vinder det kommende præsidentvalg i 2024.
Donald Trump ser i øjeblikket ud til at være favorit til at blive valgt som republikanernes præsidentkandidat, men retssager mod ekspræsidenten truer med at spænde ben for hans ambitioner om at genindtage Det Hvide Hus.
Ifølge det norske nyhedsbureau NTB gav ekspræsidenten stort set kun vage svar på, hvilken politik han ville føre, hvis han vinder præsidentvalget.
Blandt andet svarede han undvigende på, om han vil indføre en føderal abortlov.
Den frie abort er under pres i USA. Flere stater har indført det, der i praksis beskrives som et forbud mod abort.
/ritzau/TT/NTB
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie