Trump jubler over midtvejsvalget
USA's præsident, Donald Trump, under et af sine sidste vælgermøder mandag, inden de amerikanske vælgere dagen efter stemte ved midtvejsvalget. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Selv om Republikanerne mister flertallet i Repræsentanternes Hus, betegner Trump valget som "en stor sejr".
På Twitter fejrer præsident Donald Trump det, han betegner som "en stor sejr" ved tirsdagens midtvejsvalg i USA, selv om Republikanerne mistede flertallet i Repræsentanternes Hus.
- Kolossal succes her til aften! Tak, alle sammen, skriver Trump på det sociale medie.
- Til de kommentatorer eller snakkehoveder, der ikke giver os ordentlig anerkendelse for dette gode midtvejsvalg, bare huske to ord - FALSKE NYHEDER, fortsætter præsidenten.
Trump ventes at sige mere om resultatet af midtvejsvalget på en pressekonference onsdag klokken 17.30 dansk tid, oplyser Det Hvide Hus.
Valget, der i vid udstrækning er blevet set som en afstemning om, hvorvidt man er for eller imod Trumps præsidentskab, resulterede i en delt kongres.
Republikanerne øger flertallet i Senatet, mens Demokraterne snupper størstedelen af pladserne i Repræsentanternes Hus.
Trump har i valgets sidste dage været rundt i en række delstater, som han vandt ved præsidentvalget for to år siden, for at samle opbakning til republikanske kandidater.
- De, der arbejdede sammen med mig ved dette utrolige midtvejsvalg og omfavnede visse principper og politikker, klarede sig rigtigt godt. De, der ikke gjorde, siger farvel, skriver han på Twitter onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned