Trump kalder ny kinesisk chatbot for et wake-up call
DeepSeek har trænet modellerne til virksomhedens chatbot til en brøkdel af prisen sammenlignet med amerikanske konkurrenter. Foto: Dado Ruvic/Reuters
DeepSeek har sendt chokbølger gennem techindustrien. Den kinesiske succeshistorie sender Nvidia i rødt, og Donald Trump kalder det et "wake-up call".
Ritzau RitzauSimone Elfving, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En ny spiller er trådt ind på markedet for kunstig intelligens.
Og den truer med at sætte resten af tech-verdenen på den anden ende.
Offentliggørelsen af en ny chatbot har rystet Wall Street. Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder det desuden et "wake-up call" til tech-giganterne.
Sidste uges udgivelse af den seneste sprogmodel fra den kinesiske iværksættervirksomhed DeepSeek blev til at begynde med overskygget af Donald Trumps præsidentindsættelse.
Men hen over weekenden blev den kinesiske chatbot den mest hentede gratis app på Apple App Store i USA. Det skriver AFP.
Annonce
Chatbotten erstattede dermed den amerikanske konkurrent ChatGPT.
Appen kan også hentes på den danske App Store. Her ligger den dog ikke lige så højt.
DeepSeek har rystet de amerikanske techgiganter. Donald Trump siger, at det bør være et "Wake-up call" for industrien. (Arkivfoto). Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Læs her, hvorfor den nyeste AI-assistent har vakt opsigt:
* DeepSeek har rystet tech-industrien
Kvaliteten og omkostningseffektiviteten af de to modeller DeepSeek-V3 og DeepSeek-R1 får ros fra Silicon Valley og blandt ingeniører, skriver Reuters.
Ifølge DeepSeek selv er modellerne på niveau med OpenAI's og Metas mest avancerede modeller.
Samtidig er modellen tilsyneladende udviklet til en brøkdel af prisen.
DeepSeek skriver på det sociale medie WeChat, at R1-modellen er 20 til 50 gange billigere end OpenAI's o1-model.
Det har rejst spørgsmålet, om tech-giganter fortsat bør hælde mange milliarder dollar i AI-investeringer, når et kinesisk selskab angiveligt kan producere en lignende model meget billigere.
Elon Musk mistænker DeepSeek for at have skaffet sig adgang til de mere effektive H100-chips, der ikke må eksporteres til Kina. (Arkivfoto). Foto: Pool/Ritzau Scanpix
* Nvidia får smæk
Annonce
Udviklingsomkostningerne til kunstig intelligens drives op af dyre Nvidia-chips og software.
Og ifølge DeepSeek er der blevet brugt chips for mindre end seks millioner dollar, knap 43 millioner kroner.
Til sammenligning har OpenAI, der står bag ChatGPT, brugt 100.000 af de samme chips, der hver især koster omkring 40.000 dollar.
Efterspørgslen på chips siden fremkomsten af ChatGPT i 2022 har gjort Nvidia til en af verdens mest værdifulde virksomheder.
Efter DeepSeeks succes faldt Nvidias aktier mandag med 17 procent.
* Elon Musk anklager DeepSeek for snyd
DeepSeek har som et kinesisk firma svært ved at få fat i Nvidias chips, fordi den amerikanske regering i 2022 indførte eksportrestriktioner, skriver AFP.
Magasinet MIT Technology Review skriver, at eksportkontrollerne får mindre virksomheder til at tænke på nye måder, der prioriterer effektivitet, ressourceopdeling og samarbejde.
Tesla-stifteren og rigmanden Elon Musk har investeret tungt i Nvidia. Han mistænker DeepSeek for at have skaffet sig adgang til de mere effektive H100-chips, der ikke må eksporteres til Kina og Hongkong.
Alexandr Wang, direktør i kunstig intelligensvirksomheden Scale AI, er kommet med samme anklage.
Annonce
Ifølge den Hongkong-baserede investor Jen Zhu Scott lyder det som om, "at holdet med de rige børn er blevet slået af holdet med de fattige".
Nvidia har udtalt, at DeepSeeks teknologi er "fuldt eksportkontrol-kompatibel".
* Hvad har Trump sagt?
Donald Trump råber vagt i gevær.
Ifølge ham bør udgivelsen fra DeepSeek være et "wake-up call" til tech-industrien om at være fuldt fokuseret på "at konkurrere for at vinde".
- I stedet for at bruge milliarder og atter milliarder kan I bruge mindre og forhåbentlig komme frem til den samme løsning, lød det.
* Hvad siger Beijing?
DeepSeeks succes er også blevet bemærket i toppen af kinesisk politik.
Ifølge Reuters og AFP deltog stifter Liang Wenfeng på udgivelsesdagen i et lukket møde, der blev afholdt af Kinas premierminister, Li Qiang.
AI-succesen kan være vigtig for Beijings politiske mål om at overvinde Washingtons eksportkontroller og blive selvforsynende inden for strategiske industrier.
Annonce
/ritzau/
DeepSeek og USA
* Udgivelsen af den kinesiske AI-sprogmodel DeepSeek-R1 har sendt chokbølger gennem techindustrien.
* Den kinesiske chatbot modtager ros fra ledere i Silicon Valley og blandt ingeniører. Ifølge DeepSeek selv er chatbotten på niveau med modellerne fra de amerikanske konkurrenter Meta og OpenAI.
* Der har været stor efterspørgsel på chips fra selskabet Nvidia siden udgivelsen af ChatGPT i 2022. OpenAI brugte 100.000 af de pågældende chips, der koster omkring 40.000 dollar stykket.
* Til sammenligning har DeepSeek angiveligt brugt chips for mindre end seks millioner dollar til træningen af virksomhedens chatbot.
* Den nyhed fik mandag Nvidias aktiekurs til at falde med 17 procent.
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen