Trump kan skrive sig ind i historiebøgerne ved udvidelse af USA

I valgkampen var mantraet "Amerika Først".

USA skulle fokusere på USA, blive stærkere og fylde mindre på den internationale scene.

Men det virker til, at præsident Donald Trumps strategi nu i stedet hedder "Amerika Mere", skriver Reuters.

Præsidenten er opsat på at udvide USA med nye territorier. Det indikerer i hvert fald mange af hans udtalelser.

USA skal have Grønland. Canada skal være USA's 51. stat. USA skal igen have kontrol over Panamakanalen. Trump har endda luftet idéen om amerikansk kontrol med Gazastriben.

Det står klart, at den nye administration har ambitioner om at gøre USA større. Også rent territoriemæssigt.

- For at få et virkeligt eftermæle må man udvide USA's territorium. I 70 år har USA bogstaveligt ikke fået en eneste ekstra fast ejendom i sin portefølje.

- Det taler han meget om, har en anonym kilde med stort kendskab til Trump-administrationens interne drøftelser tidligere sagt til Reuters.

Selv om det ikke har fyldt meget i amerikansk politik de seneste mange år, er det langtfra et nyt fænomen, at amerikanske præsidenter har forsøgt at sikre eftermælet med mere territorie.

Her følger et udpluk af eksempler.

* Den første store udvidelse

I 1783 sluttede Den Amerikanske Uafhængighedskrig officielt. Dermed opnåede USA uafhængighed fra Storbritannien. De første grænser var draget, og 20 år senere - i 1803 - blev det unge lands første store udvidelse en realitet.

Det skete, da USA købte territoriet Louisiana af Frankrig for 15 millioner dollar.

Territoriet tæller i dag 15 delstater og fordoblede USA's størrelse. Derudover skabte købet grobund for yderligere senere udvidelser mod syd og vest.

Udvidelsen fandt sted under Thomas Jeffersons præsidentskab. Han var en af USA's grundlæggere, primær forfatter af uafhængighedserklæringen og den tredje præsident i USA's historie.

* Den største udvidelse

Den står USA's 11. præsident, James Polk, for. Han var præsident fra 1845 til 1849.

I den periode blev store dele af vestkysten, sydvesten og Texas en del af USA.

Det er i dag ifølge det såkaldte Historikerens Kontor, der hører under det amerikanske indenrigsministerium, stadig den største territoriale udvidelse under en præsident i USA's historie.

Og det er Trump tilsyneladende opmærksom på.

I hvert fald har han fået hængt et portræt af Polk op på væggen i Det Ovale Værelse, som er præsidentkontoret i Det Hvide Hus.

* Indkøb hos Danmark

Den danske regering godkendte i 1916, at USA kunne overtage de caribiske øer, dengang kendt som De Vestindiske Øer. Det skete, årtier efter at USA var begyndt at forsøge at øge sin indflydelse i området.

Formelt blev De Vestindiske Øer USA's i 1917. USA betalte 25 millioner dollar i guldmønter for handlen. Det svarer ifølge Washington Post i dag til omkring 613 millioner dollar eller knap 4,25 milliarder kroner. Øerne fik af USA navnet De Amerikanske Jomfruøer.

* De nyeste stater

For knap 70 år siden - i 1959 - blev USA ændret markant, da de to amerikanske territorier Alaska og Hawaii blev USA's delstater nummer 49 og 50.

Dengang hed USA's præsident Dwight D. Eisenhower, og det huskes han blandt andet for.

En udvidelse af USA's territorium under Trumps administration vil være noget, der huskes i generationer og selvfølgelig i historiebøgerne.

* Hvad siger vælgerne til Trumps ambitioner?

Trumps mål om at udvide USA's territorium er ikke en vindersag hos vælgerne. I en måling fra Reuters/Ipsos i midten af marts blev amerikanske vælgere spurgt om, hvilke områder Trump bør prioritere.

En procent af de adspurgte valgte udvidelse af USA.

/ritzau/