Trump roser læger i Las Vegas: Jeg er en stolt amerikaner

- Jeg er stolt over at være amerikaner, siger Donald Trump til læger i Las Vegas. Foto: /ritzau/AP/John Locher

Præsident Donald Trump besøger hospital i Las Vegas og roser læger for deres indsats efter massakre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump besøger onsdag overlevende ofre for skudmassakren i Las Vegas natten til mandag.

Han er ankommet til et hospital, hvor ofrene er blevet og bliver behandlet.

- Jeg er stolt over at være amerikaner, siger Donald Trump.

Skyderiet mod koncertgængere i Las Vegas er det blodigste i nyere amerikansk historie. 59 mennesker er omkommet, og dødstallet kan stige.

Flere end 500 blev såret af skuddene fra den formodede gerningsmand Stephen Paddock.