Trump: Vi skal beskytte egne grænser - ikke Syriens
- Jeg tror ikke, at vores soldater bør være der de næste 50 år for at beskytte grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, når vi end ikke kan beskytte vores egne grænser herhjemme, siger Donald Trump ved en konference for religiøse konservative i Washington D.C. Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Eric Baradat/Ritzau Scanpix
USA skal ikke prioritere at beskytte Syriens grænser, når USA ikke kan beskytte sine egne, mener Trump.
USA's præsident, Donald Trump, har lørdag været ude at forsvare sin beslutning om at trække amerikanske tropper ud af det nordøstlige Syrien.
Beslutningen har mødt kritik for at sætte sikkerheden over styr i området. Men Donald Trump mener, at USA først og fremmest skal prioritere at beskytte egne grænser.
- Jeg tror ikke, at vores soldater bør være der de næste 50 år for at beskytte grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, når vi end ikke kan beskytte vores egne grænser herhjemme, siger Donald Trump ved en konference for religiøse konservative i Washington D.C.
Efter et telefonopkald mellem Trump og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sidste søndag valgte Trump at trække amerikanske styrker ud af det nordøstlige Syrien.
Her har de kæmpet sammen med den kurdiske gruppe YPG imod Islamisk Stat.
Tyrkiet indledte en offensiv mod YPG, få dage efter at USA's styrker var blevet fjernet fra området. Ifølge Tyrkiet er YPG en terrorgruppe, som støtter kurdiske oprørere i Tyrkiet.
En lang række lande og organisationer har taget afstand fra Tyrkiets offensiv. Heriblandt EU og Den Arabiske Liga.
Sikkerheden i det nordøstlige Syrien er efter den seneste udvikling presset. Eksempelvis har Folkekirkens Nødhjælp valgt at stoppe alle aktiviteter i området.
Der er tale om en midlertidig beslutning, som er truffet af sikkerhedsmæssige årsager. Folkekirkens Nødhjælp står for en række projekter i det nordøstlige Syrien, der skal hjælpe lokale.
Organisationens ansatte, der ikke er lokale, rejste lørdag ud af landet.
Trump blev valgt i 2016, efter at han under valgkampen lovede en hård linje mod immigration. Han har siden som præsident forsøgt at gøre lovlig og ulovlig immigration til USA sværere.
Præsidenten har blandt andet presset på for at få bygget en mur ved den amerikanske grænse til Mexico.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie