Trump vil anke dommers afgørelse om blokering af indrejseforbud
Den amerikanske dommer Derrick K. Watson og en anden dommer har blokeret Donald Trumps indrejseforbud. Og det er præsidenten utilfreds med, derfor vil han nu anke dommen. Foto: AP/George F. Lee
AP/George F. Lee
Den amerikanske præsident er utilfreds med, at dommere blokerer hans indrejseforbud. Derfor anker han nu dom.
Inden for ét døgn har to føderale dommere blokeret præsident Donald Trumps indrejseforbud overfor seks lande, hvor befolkningen hovedsageligt er muslimsk.
Og det er den amerikanske præsident utilfreds med. Derfor vil han anke deres dom i håbet om at få gennemført indrejseforbuddet.
Det siger hans talsmand Sean Spicer på et pressemøde i Det Hvide Hus om indrejseforbuddet.
- Vi har til hensigt at anke denne fejlfulde dom, siger Sean Spicer.
Udtalelsen kommer efter, at den føderale dommer Theodore D. Chuang i den amerikanske delstat Maryland torsdag blokerede dele af præsidentens indrejseforbud.
Det skete kort efter, at en anden føderal dommer på Hawaii onsdag blokerede præsidentens forslag.
Dekretet giver ikke tilstrækkelig beskyttelse mod religiøs forfølgelse, mener den hawaiianske dommer Derrick K. Watson.
Hans afgørelse får i praksis virkning for hele USA. Altså er dekretet ugyldigt, indtil en appeldomstol eller højesteret eventuelt omgør afgørelsen.
Indrejseforbuddet er en nødvendighed for at kunne sikre national sikkerhed, argumenterer Trump.
Og han mener, at dommen er uhørt, skriver nyhedsmediet AFP.
I januar udsendte den amerikanske præsident sit første dekret, som forbød indrejse for borgere fra syv overvejende muslimske lande.
Dekretet blev dog stoppet af en dommer i staten Washington. Og af den grund udsendte Trump et nyt og ændret dekret i sidste uge, som skulle være trådt i kraft torsdag.
Her var Irak fjernet fra listen over lande, som i tre måneder er omfattet af et indrejseforbud i USA.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned