Trump vil ramme Nordkorea med nye sanktioner
Japan offentliggjorde tidligere på måneden fotos af nordkoreanske skibe, der angiveligt udveksler varer med andre skibe på åbent hav og dermed omgår sanktionerne mod Nordkorea. Foto: Scanpix/Arkiv
Scanpix/Arkiv
USA indfører sanktioner mod firmaer fra ni lande for at forhindre Nordkorea i at skaffe penge og brændstof.
USA indfører nu nye sanktioner mod snesevis af virksomheder og fartøjer fra i alt ni forskellige lande, som har forbindelser til nordkoreansk skibsfart.
Det er de hidtil mest omfattende sanktioner mod Nordkorea, siger det amerikanske finansministerium.
USA's præsident, Donald Trump, ventes fredag at præsentere de nye tiltag.
Sanktionerne vil være de "største nogensinde", viser uddrag af en tale, Trump ventes at holde senere fredag.
De vil være rettet mod de områder, hvor det nordkoreanske styre stadig har en indtjening eller en mulighed for at skaffe brændstof til landet.
Sanktionerne vil ramme over et halvt hundrede fartøjer, skibsrederier og forskellige handelsvirksomheder, som "hjælper Nordkorea med at undgå sanktionerne", lyder det i teksten til Trumps tale.
USA anklager blandt andet Nordkorea for at skjule oplysninger om sine fartøjer og for at modtage varer på åbent hav for på den måde at omgå FN-sanktionerne.
De nye tiltag fra USA's side skal være med til at øge presset på styret i Nordkorea for at opgive sit omstridte atomprogram.
For to uger siden antydede vicepræsident Mike Pence, at en ny omgang sanktioner var under forberedelse.
Nordkorea foretog sidste år adskillige testaffyringer af langtrækkende raketter og sin hidtil kraftigste atomprøvesprængning.
Det sker på trods af flere resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.
Nu er det dog mere end to måneder siden, at Nordkorea foretog den seneste rakettest.
Meldingen om nye sanktioner fra USA's side kommer samtidig med vinter-OL i Sydkorea.
Nord- og Sydkorea brugt den store sportsbegivenhed som en anledning til at forsøge at få indledt nye forhandlinger mellem de to lande.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned