Trump vil suspendere tech- og forskervisa for at frigøre job
Trump ventes senere mandag at underskrive et præsidentielt dekret om indvandringsstoppet. (Arkivfoto.) Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Ifølge embedsmand vil udvidet visastop frigøre 525.000 job i USA. Trump ventes at underskrive dekret mandag.
USA's præsident, Donald Trump, vil udvide og forlænge et forbud mod en række former for indvandring, så det gælder flere typer af arbejdsvisa.
Det oplyser en embedsmand fra Det Hvide Hus mandag lokal tid.
Udvidelsen gælder blandt andet det såkaldte H-1B-visum, der er meget brugt i tech-industrien og ifølge embedsmanden anvendes af 85.000 arbejdere om året. Forlængelserne vil gælde til slutningen af året.
Ifølge Det Hvide Hus vil tiltaget i alt "frigøre" 525.000 job.
- Præsident Trump er fokuseret på at få amerikanere tilbage i arbejde så hurtigt som muligt, siger embedsmanden, der ønsker at være anonym.
Dermed ventes det, at Trump senere mandag vil underskrive et præsidentielt dekret, som udvider og forlænger det oprindelige, midlertidige stop for en række former for indvandring på 60 dage, som han annoncerede i april.
Det ramte hovedsageligt udlændinge, der forsøger at komme ind i USA via green card-ordningen.
Et såkaldt green card giver permanent opholdstilladelse i USA og kræver, at man går igennem en ansøgningsproces.
Det nye stop vil også inkludere det såkaldte J-visum, som er almindeligt blandt forskere, og det såkaldte L-visum, som bruges af firmaer til at flytte ansatte, som arbejder i amerikanske selskaber i udlandet, til kontorer i USA.
Embedsmanden siger, at udvidelsen af indvandringsstoppet er nødvendigt for at gøre noget ved den store arbejdsløshed, som er fulgt i kølvandet på coronarestriktioner.
Han understreger også, at stoppet for H-1B-visummet er midlertidigt.
Trump "prioriterer de arbejdere, der bliver tilbudt de højeste lønninger", da de udgør et større bidrag den amerikanske økonomi, forklarer embedsmanden.
- Det vil mindske konkurrencen med amerikanere, der netop er kommet ind i disse industrier, og det vil gøre mere for at tiltrække de bedste og skarpeste, siger han.
Tiltaget vil også stoppe de fleste H-2B-visa, der bruges hvert år i omkring 66.000 lavtlønnede job inden for gartneri og serviceerhverv.
Også H-4-visa, der tillader ægtefæller til folk med visa at arbejde, vil blive suspenderet.
Der vil være undtagelser for folk på au pair-ordninger og folk, der skal arbejde inden for forarbejdning af skaldyr.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned