Trump vil undersøge konsekvenser af iransk atomaftale
Donald Trump var meget kritisk over for atomaftalen med Iran, inden han blev præsident. Nu vil han have undersøgt, om det var en god idé at ophæve sanktionerne mod landet. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Carolyn Kaster
/ritzau/AP/Carolyn Kaster
Præsidenten, der tidligere har kaldt aftalen for "historisk dårlig", vil nu iværksætte en undersøgelse.
Præsident Donald Trump vil nu have undersøgt, om det var en god idé at ophæve sanktionerne mod Iran i forbindelse med den atomaftale, der blev indgået i 2015.
Det har den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, informeret Kongressens medlemmer om tirsdag.
Revisionen skal ifølge udenrigsministeren slå fast, hvorvidt det var i USA's nationale sikkerhedsinteresser, at man fjernede sanktionerne.
- Præsident Donald J. Trump har bedt Det Nationale Sikkerhedsråd om at en tværgående undersøgelse af atomaftalen, der skal evaluere, om suspenderingen af sanktionerne relateret til aftalen er vitale for sikkerheden i USA, udtaler Rex Tillerson i en meddelelse fra ministeriet.
Rex Tillerson understreger ved samme lejlighed, at Iran stadig overholder betingelserne i aftalen. Til gengæld udtrykker Tillerson bekymring over, at Iran finansierer terrorister.
- Det (Iran, red.) forbliver den største statssponsor af terrorisme gennem mange platforme og metoder, udtaler Rex Tillerson i meddelelsen.
Frem mod præsidentvalget i USA i november kritiserede Donald Trump flere gange atomaftalen med Iran.
Han har blandt andet kaldt aftalen for en "historisk dårlig aftale".
Atomaftalen mellem Iran og de fem stormagter i FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland blev indgået i juli 2015.
Den sikrer, at der er international kontrol med atomprogrammet, sådan at Iran ikke udvikler atomvåben. Til gengæld skal sanktioner mod Iran lettes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned