Trumps krav og nedskæringer får forskere i USA til at se mod udlandet

På amerikanske universiteter og forskningslaboratorier er der et spørgsmål, der er blevet stadig mere aktuelt i forskningsmiljøerne, efterhånden som Donald Trumps præsidentembedsperiode skrider frem:

Er det tid til at flytte til udlandet og fortsætte forskningen?

- Alle taler om det, siger J.P. Flores, som læser medicin og studerer genetik på University of North Carolina.

Donald Trump tiltrådte som USA's præsident den 20. januar, og han sætter sit aftryk i forskningsmiljøerne med såvel værdipolitik som med besparelser.

Diskussionerne er taget til, efter at filosofiprofessor Jason Stanley, specialist i fascisme, annoncerede, at han skifter sit job ud på universitetet Yale med et job i Canada på grund af Trump-administrationen.

Den har autoritative tendenser, mener han.

- Jeg traf beslutningen, da Columbia bøjede sig, siger han til CBS News.

- Jeg gjorde det i et splitsekund.

Columbia University meddelte i marts, at universitetet tager skridt til at standse blandt andet propalæstinensiske demonstrationer, efter at Trump-administrationen havde truet med at reducere sine tilskud.

- Det her er ikke tiden til at krybe og frygte, siger Stanley og tilføjer, at der "er absolut ikke tvivl om, at USA er et autoritært land".

Administrationen har brugt lignende trusler mod andre universiteter, og mange forskere frygter nu for fremtiden for den akademiske frihed i USA.

Sammen med de brede nedskæringer, som administrationen gennemfører i den føderale sektor, frygter kredse i forskermiljøet, at det måske mister sin glans.

- Tendensen er særlig udtalt blandt yngre forskere, noterer det videnskabelige tidsskrift Nature, der har undersøgt sagen.

Daniella Fodera læser ph.d. inden for biomekanik på Columbia. Hendes forskningsstipendium er netop blevet annulleret.

- Folk er bare så bange, siger hun.

Flere akademiske institutioner har i de senere uger varslet ansættelsesstop.

- Det vil afgjort skabe ged i den akademiske pipeline, spår Fodera.

Karen Sfanos leder et forskningslaboratorie på Johns Hopkins University.

- Det er som en surrealistisk periode for forskere, for vi ved ikke, hvad der vil ske med finansieringen, siger hun.

- Der er ikke klarhed, og tingene skifter dag for dag.

Hun noterer, at det går værst ud over den unge generation.

Daniella Fodera siger, at hun nu aktivt leder i Europa eller andre steder for at finde en institution, hvor hun kan fortsætte sine studier i særlige, godartede svulster, som rammer kvinder.

Og mange steder er der åbne døre. Flere europæiske og canadiske universiteter har lanceret initiativer for at tiltrække talenter.

Så måske skal forskerne i USA ikke nødvendigvis arbejde så hårdt for det.

- Jeg kender forskere, der i forvejen har dobbelt statsborgerskab, eller som har familie i Canada, i Frankrig eller i Tyskland. De siger, at de gerne vil bo i for eksempel Tyskland i de næste måske fem år og så forske dér, siger Gwen Nichols.

Hun er læge og leder en gruppe, der forsker i leukæmi. Også hun advarer om, at der kan komme en exodus af forskere, så USA "mister sin dominans som en biofarmaceutisk og innovativ leder i verden".

- Vi vil se problemet om 10 år fra nu, når vi ikke har den innovation, som vi har brug for, siger Nichols.

En yngre klimaforsker, der ønsker at være anonym, siger, at hun prøver at få statsborgerskab i et EU-land, og at hendes europæiske kolleger er "sympatiske over for hendes situation".

Men hun peger også på, at de af hendes kolleger, der har begrænsede ressourcer, herunder nyuddannede, måske ender med helt at droppe forskning.

/ritzau/AFP