Trumps sundhedsreform rykker nærmere afstemning
Det er stadig ikke klart, om formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, kan få tilstrækkelig opbakning til at få fjernet Obamacare og erstattet den med Trumpcare. Foto: AP/Alex Brandon
AP/Alex Brandon
Det er stadig uklart, om formanden for Repræsentanternes Hus har stemmer nok til at få sundhedsreform igennem.
Medlemmerne af Repræsentanternes Hus i Washington har fredag eftermiddag banet vej for en debat og afstemning om at fjerne og erstatte den såkaldte Obamacare.
Den endelige afstemning om Trumps sundhedsreform ventes at finde sted kort før klokken 22 dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det var meningen, at afstemningen skulle have fundet sted allerede torsdag. Men Republikanerne udskød afstemningen, fordi forslaget torsdag endnu ikke havde tilstrækkeligt med opbakning til at kunne blive vedtaget.
Det er stadig ikke klart, om formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, og hans partifæller fredag har skaffet tilstrækkeligt med opbakning til, at forslaget kan vedtages.
Tv-stationen CBS News har fredag eftermiddag dansk tid talt mindst 35 republikanere, der stadig er imod forslaget og ventes at stemme imod.
Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus. Men hvis 21 eller flere medlemmer af partiet stemmer imod forslaget, er der ikke stemmer nok.
Det er ventet, at samtlige demokrater i Repræsentanternes Hus vil stemme imod.
Ifølge Washington Post har præsident Donald Trump torsdag aften givet sine partifæller i Repræsentanternes Hus et ultimatum.
Præsidenten har krævet, at afstemningen finder sted fredag.
Skulle reformen blive vedtaget i Repræsentanters Hus, venter en endnu større forhindring i Senatet. Her har loven formentlig ikke flertal.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie