Tusinder af Trump-tilhængere demonstrerer i Washington
Tilhængere af USA's præsident, Donald Trump, jubler, idet hans bilkortege kører forbi deres demonstration på Freedom Plaza i Washington lørdag. Her er tusinder samlet for at vise deres opbakning til Trump og hans - indtil videre udokumenterede - påstand om, at valget er blevet "stjålet" fra ham. Foto: Mandel Ngan/Ritzau ScanpixMandel Ngan/Ritzau Scanpix
Valget var korrupt og systemet er manipuleret, siger Trump-tilhængere, der støtter hans påstand om valgfusk.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Tusindvis af tilhængere af Donald Trump er lørdag samlet i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., for at vise deres opbakning til præsidenten, der hævder at være offer for valgfusk.
- Bedste præsident nogensinde, lyder det på et af de mange skilte, som Trump-støtterne har med.
En af demonstranterne, Margarita Urtubey, der er kommet hele vejen fra Miami sammen med sin søster for at være med i den såkaldte "March for Trump", mener, at valget den 3. november var "så korrupt".
- Trump vandt en jordskredssejr, hævder hun.
En anden Trump-støtte, Darion Schaublin, fortæller, at han er kommet fra Ohio for at protestere imod, at "hele systemet er manipuleret på den måde, information kommer ud til folk".
Annonce
- Sandheden kommer aldrig frem, mener den 26-årige Trump-tilhænger, der tilføjer, at han blev fyret fra sit job på en restaurant, fordi han nægtede at bære et mundbind.
Marchen begyndte omkring klokken 18 dansk tid fra Freedom Plaza i Washington. Her var tusindvis af mennesker samlet, og flere kom stadig til fra alle sider.
Under parolen "Stop the steal" - med henvisning til det påståede tyveri af stemmer - deltager også grupper som den højreorienterede milits Proud Boys.
I over en uge har Trump gentagne gange påstået, at valget er blevet "stjålet" fra ham, og at der er svindlet med stemmeoptællingen.
Hans valgkampagne og advokater har indgivet søgsmål til dommere i flere stater. Men indtil videre er de blevet afvist på grund af manglende beviser.
Der har været andre demonstrationer rundt om i USA, siden Joe Biden den 7. november blev erklæret valgets vinder. Men disse demonstrationer har været mindre.
Fredag skrev Trump på Twitter, at han måske vil "forsøge at tage forbi og sige hej" til demonstranterne i Washington D.C. lørdag.
Hans bilkortege passerede lørdag morgen forbi nogle af de jublende Trump-tilhængere, da præsidenten var på vej til Virginia for at spille golf, skriver nyhedsbureauet Reuters.
I nærheden af "March for Trump" demonstrerer modstandere af Trump, blandt andet med skilte med teksten "Vi stemte - du er fyret".
Store politistyrker er til stede for at forhindre, at deltagerne i de to demonstrationer støder sammen.
Medlemmer af den højreorienterede gruppe Proud Boys er blandt deltagerne ved lørdagens støttemarch for præsident Trump i Washington D.C. Foto: Hannah Mckay/ReutersHannah Mckay/Reuters
Heartwarming to see all of the tremendous support out there, especially the organic Rallies that are springing up all over the Country, including a big one on Saturday in D.C. I may even try to stop by and say hello. This Election was Rigged, from Dominion all the way up & down!
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned