Tusk: Der er skuffelse i Moskva og lettelse i Kyiv
I Paris er der entusiasme, i Moskva er der skuffelse, og i Kyiv er der lettelse. Det er nok til at skabe glæde i Warszawa, siger
Polens regeringschef, Donald Tusk, om det udfald, der tegner sig ved det franske valg. (Arkivfoto). Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
En sejr til Marine Le Pens parti ville have glædet Moskva og skuffet Ukraine, siger Polens premierminister.
Den spanske og den polske premierminister har i kølvandet på franske valgprognoser udtrykt begejstring for det foreløbige franske resultat.
- I Paris er der entusiasme, i Moskva er der skuffelse, og i Kyiv er der lettelse. Det er nok til at skabe glæde i Warszawa, udtaler Polens premierminister, Donald Tusk, i et opslag på det sociale medie X søndag aften.
Tusk har tidligere talt om "russisk indflydelse" i mange partier på den radikale højrefløj i Europa.
Marine Le Pen fra det franske højrefløjsparti National Samling (RN) har i løbet af valgkampen sagt, at hendes parti ikke vil tillade Ukraine at anvende langtrækkende franske våben i krigen mod de russiske invasionsstyrker, hvis partiet får indflydelse i en ny regering.
Den spanske premierminister, Pedro Sanchéz, hylder ifølge nyhedsbureauet AFP Frankrigs "afvisning af det yderste højre".
Premierministeren skriver på X, at både Storbritannien og Frankrig den forgangne uge har sagt "ja til udvikling og social fremgang og nej til tilbagegang for rettigheder og frihed".
- Du laver ikke aftaler eller leder et land med det yderste højre, skriver Sanchéz.
Ved valget i Storbritannien tog Labour regeringsmagten fra Det Konservative Parti.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, valgte at udskrive valg til Nationalforsamlingen efter en vælgerlussing ved valget til Europa-Parlamentet i begyndelsen af juni.
Han begrundede beslutningen om at udskrive valg med, at han ville stoppe det skred mod yderfløjene, der efter hans mening er ved at ske.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie