Tv: Brasiliens sikkerhedsstyrker har atter kontrollen
Anholdte Bolsonaro-tilhængere udenfor det brasilianske præsidentpalads søndag, efter at politiet har genvundet kontrollen. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Efter stormløb mod tre regeringsbygninger i Brasilia har sikkerhedsstyrker genvundet kontrollen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Brasiliens sikkerhedsstyrker har søndag aften dansk tid igen kontrollen i landets parlament, præsidentpalads og højesteret.
Det meddeler mediet Globonews.
Journalister fra nyhedsbureauet AFP siger, at politiet nu igen har fuld kontrol med parlamentet.
I både præsidentpaladset og højesteret er politiet stadig i gang med at få Bolsonaro-tilhængere ud af bygningen, skriver AFP.
De tre regeringsbygninger blev søndag stormet af hundredvis af tilhængere af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro.
Annonce
Demonstranterne kræver blandt andet en ny gennemgang af anden runde af præsidentvalget den 30. oktober sidste år.
Her vandt socialisten Luiz Inacio Lula da Silva en snæver sejr over den konservative Bolsonaro.
Demonstranter, der nægter at anerkende Jair Bolsonaros nederlag ved præsidentvalget i oktober, stormede søndag Brasiliens parlament, præsidentpalads og højesteret. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Stormløbet i Brasilia har medført fordømmelser fra flere lande og vakt minder om begivenhederne i Washington D.C. for to år siden, da den amerikanske præsident Donald Trumps tilhængere stormede Kongressen.
I den brasilianske hovedstad har militærpoliti skudt gummikugler og chokgranater fra helikoptere for at sprede uromagerne søndag, skriver avisen O Globo.
Der er ikke umiddelbart overblik over antallet af anholdte eller eventuelle tilskadekomne i forbindelse med sammenstød mellem politi og demonstranter søndag.
Men der har været mindst tre eksempler på overfald på de journalister, der dækkede begivenhederne, meddeler det brasilianske journalistforbund ifølge Reuters.
/ritzau/
Tilhængere af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro raserer et rum i præsidentpaladset i Brasilia, som de stormede søndag. Efter et par timer havde sikkerhedsstyrker genvundet kontrollen, rapporterer Globonews. Foto: Adriano Machado/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned