Twin Peaks-komponist død i en alder af 85 år
Angelo Badalamenti var især kendt for sit samarbejde med film- og tv-instruktøren David Lynch.
Den amerikanske komponist Angelo Badalamenti er død i en alder af 85 år.
Det fortæller hans agent til den amerikanske avis Los Angeles Times.
- Familien til komponisten Angelo Badalamenti bekræfter, at han gik bort af naturlige årsager den 11. december omringet af sin familie, siger Laura Engel fra Kraft-Engel Management.
Angelo Badalamenti var især kendt for sit samarbejde med instruktøren David Lynch under tv-serien "Twin Peaks".
I 1991 fik han tilmed en Grammy for sin temamusik til kult-serien.
Derudover har den Brooklyn-fødte amerikaner lavet musik til tv-serien "Wild at Heart" og filmen "Blue Velvet", som begge også blev instrueret af David Lynch.
Og netop samarbejdet med instruktøren betød så meget for Angelo Badalamenti, at han engang kaldte forholdet til David Lynch for "mit andetbedste ægteskab".
Angelo Badalamenti blev født i 1937 og startede med at spille klaver i en alder af otte år.
I 1959 færdiggjorde han en masteruddannelse fra Manhattan School of Music.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned