Tyrkiet anholder stort antal flygtninge og smuglere
16 menneskesmuglere er blandt de tilbageholdte i provinsen Izmir samme dag, som Tyrkiet indgår aftale med EU.
Tyrkiske styrker oplyser, at de har tilbageholdt 1734 flygtninge og migranter, og 16 menneskesmuglere er anholdt nær den tyrkiske kyst ud til Det Ægæiske Hav.
De blev alle fanget af den tyrkiske kystvagt og gendarmer fredag.
Det sker som led i en omfattende operation, som har til formål at stoppe flygtningestrømmen hen over Det Ægæiske Hav til den græske ø Lesbos, hedder det i en erklæring fra de tyrkiske sikkerhedsstyrker.
Operationen fandt sted nær byen Dikili i provinsen Izmir. Kystvagtsoldater, gendarmer og marinesoldater fik støtte fra luften, lyder det.
Myndighederne er fortsat i gang med at fastslå flygtningenes og migranternes og menneskesmuglernes identitet.
Det kommer samme dag, som Tyrkiet og EU er blevet enige om, at alle flygtninge, der kommer til de græske øer, fra og med søndag vil blive sendt tilbage til Tyrkiet.
For hver syrisk flygtning, der kommer til Grækenland og sendes tilbage, skal EU tage imod en syrisk flygtning, der opholder sig i lejre i Tyrkiet. Det skal således ikke betale sig at bruge menneskesmuglere for at komme til Europa.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned