Tyrkiet gengælder syriske granater
Enheder fra den tyrkiske hær har ramt mål inde i nabolandet Syrien kort efter, at en mortergranat affyret fra Syrien slog ned i en tyrkisk landsby tidligere onsdag.
Det oplyser en talsmand for den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan.
- Vore styrker i grænseregionen gengældte angrebet umiddelbart ved at ramme mål, som kunne ses på en radar, siger talsmanden.
Det syriske granatnedslag kostede en mor og hendes fire børn livet.
Talsmanden gav ingen oplysninger om, hvilke mål i Syrien, der blev ramt.
- Tyrkiet vil aldrig lade sådanne angreb fra Syrien være ubesvarede. Det er angreb på vor nationale sikkerhed, siger Erdogans talsmand videre.
På samme tid meddelte en talsmand for Nato, at alle Nato-ambassadører mødes senere onsdag for at diskutere udviklingen i grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet.
Hastemødet i Nato blev aftalt mellem generalsekretær Anders Fogh Rasmussen og Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, under en telefonsamtale tidligere onsdag.
Ambassadørmødet finder sted i henhold til Nato-pagtens artikel fire, som indebærer, at Natolandene mødes, når et medlemsland føler dets territoriale integritet truet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned