Nogle af de palæstinensiske fanger, der er blevet løsladt som led i aftalen om at frigive den israelske soldat Gilad Shalit, vil blive bragt til Tyrkiet. I det hele taget hævder Tyrkiet at have spillet en "væsentlig" rolle i Shalits frigivelse.
Både Tyrkiet, Qatar og Egypten vil tage imod palæstinensiske fanger, der er blevet løsladt i forbindelse med fangeudvekslingen tirsdag. Det oplyser diplomatiske kilder til det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia.
Tyrkiet betragter aftalen mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse som dets bidrag til fred i regionen og vil trække sin del af læsset ved at tage imod en række fanger, skriver Anatolia.
10 af de palæstinensiske fanger ventes at komme med fly til Tyrkiet fra Egypten tirsdag aften, skriver tyrkiske aviser.
Israel begyndte tirsdag at løslade i alt 1027 palæstinensiske fanger imod frigivelsen af Shalit, der blev taget til fange af palæstinenserne i juni 2006.
- Tyrkiet har spillet en væsentlig rolle i denne fangeudveksling og i beskyttelsen af Shalits liv, siger den tyrkiske vicepremierminister, Bulent Arinc, til Anatolia.
Allerede i juli skrev Anatolia, at Shalits far havde henvendt sig til Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og bedt ham om at hjælpe med til at få frigivet den unge, israelske soldat.
Palæstinenserne erkender Tyrkiets rolle i fangeudvekslingen. Tirsdag havde den palæstinensiske leder, Mahmud Abbas, en telefonsamtale med den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu.
Heri lykønskede Davutoglu Tyrkiets med landets rolle i fangeudvekslingen, skriver Anatolia.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned