Forholdet mellem Tyrkiet og Israel nåede et nyt lavpunkt torsdag.
Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, siger således, at tyrkiske krigsskibe i fremtiden skal eskortere hjælpeskibe på vejen til Gaza.
Det skal ske for at undgå en situation magen til den, der i fjor kostede ni tyrkere livet. De omkom, da israelsk militær angreb hjælpeskibe, der var på vej til Gaza med humanitær hjælp.
Erdogan kom med sin udtalelse til tv-stationen Al-Jazeera. Han fortalte, at han i fremtiden vil lade krigsskibe følge med tyrkiske skibe, der sejler humanitær hjælp til Gazastriben.
Han har desuden taget skridt til at forhindre, at Israel ensidigt kan udnytte naturressourcer i Middelhavet.
Forholdet mellem Tyrkiet og Israel var indtil for et år siden godt, og de to lande arbejdede sammen inden for adskillige områder.
Men efter israelernes drab på de ni tyrkere i fjor er forholdet blevet dramatisk forværret. En årsag er, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, pure har nægtet at sige undskyld for drabene på de ni tyrkere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned