En nyfødt tysk baby døde søndag på grufuld vis. Umiddelbart efter fødslen blev den lille dreng smidt ud af vinduet fra femte sal i en beboelsesejendom i Berlin.
- De første undersøgelser har vist, at drengen var live ved fødslen kort tid forinden, siger en talsmand for politiet.
Det var en nabo, som var på vej ud med skrald, der gjorde det uhyggelige fund i en gård i den vestberlinske bydel Charlottenburg tidligt søndag morgen.
Ifølge medierapporter var den nyfødte svøbt ind i tørklæder og en skraldepose - noget, politiet foreløbig ikke har bekræftet.
Foran en dør på femte sal fandt det tilkaldte politiet blodindsmurte genstande. En specialenhed fra politiet stormede herefter lejligheden og tog den døde drengs 40-årige mor, hendes 15-årige datter og en 44-årig mand med på stationen.
Manden er blevet anholdt, og ifølge avisen Berliner Morgenpost i forvejen kendt af politiet for at være voldelig over for børn.
Politiet oplyser, at kvinden åbenbart fødte barnet i lejligheden natten til søndagen.
Anklagemyndigheden og politiets drabsafdeling har nu overtaget efterforskningen, og håbet er, at især afhøringen af teenagepigen kan kaste lys på, hvad der er foregået i lejelejligheden i de tidlige morgentimer søndag.
Det er ikke første gang, at Tyskland rystes af den slags brutale drab på nyfødte.
I december 2010 kastede en ung kvinde i Berlin sit nyfødte barn ud af vinduet ud i sneen, hvor barnet døde af forfrysninger. Kvinden fik i juni i år en betinget dom.
Og i Hamburg blev en nyfødt pige i en plastikpose kastet ned fra 10. sal i et højhus i 2007.
Moren blev siden idømt tre års og ni måneders ubetinget fængsel.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned