Tysk politi advarer mod manglende flygtningekontrol
Meget få immigranter får kontrolleret deres fingeraftryk i Tyskland. En sikkerhedsrisiko, advarer tysk politi.
Tysk politi har svært ved at efterleve kravet om at kontrollere flygtninge og immigranters fingeraftryk. Det har ifølge avisen Die Welt fået politiet til at råbe vagt i gevær og advare om, at den manglende kontrol udgør en sikkerhedsrisiko.
Ifølge to politifagforeninger har det tyske grænsepoliti kun kunnet kontrollere 10 procent af de indrejsendes fingeraftryk. Dermed er hundredtusinder af de indrejsende ikke kontrolleret på andet end deres rejsepapirer.
- For nuværende bliver 90 procent af de indrejsende ikke kontrolleret, skriver Rainer Wendt, formand for fagforeningen Deutche Polizeigewerkschaft, i et brev til regeringen ifølge Die Welt og siger, at den manglende kontrol medfører en sikkerhedsrisiko.
Også fagforeningen Gewerkschaft der Polizei fortæller ifølge avisen, at det i "hundredtusinder" af tilfælde ikke er muligt at kontrollere de indrejsendes fingeraftryk, og at man derfor ikke kan kontrollere, "hvem og under hvilket navn", der rejser ind.
Viceformand i foreningen Jörg Radek kalder situationen "undergravende" for sikkerheden.
Der er fokus på fingeraftryk og kontrol af de indrejsende flygtningen og immigranter på grund af frygt for, at terrorgruppen Islamisk Stat skjuler terrorister blandt de flygtninge, der søger mod Europa.
Ikke mindst efter det er kommet frem, at Islamisk Stat kan producere troværdige pas efter at have erobret de krævede faciliteter i Syrien.
Samtidig er det ifølge Deutche Polizeigewerkschaft kun 25-30 procent af de indrejsende, der har et kontrollerbart pas eller andre rejsepapirer.
Derfor er det fokus på af aflæse fingeraftryk, der så kan sammenlignes med internationale registre, verificere identiteten samt om den indrejsende er registreret i databaser over potentielle terrorister.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie