Grækenland får ikke udbetalt flere portioner af kriselånet fra EU, hvis landet ikke gennemfører de reformer, der er aftalt med de øvrige lande.
- Vi vil hjælpe Grækenland. Men det kræver, at Grækenland vil hjælpes, siger Westerwelle.
Flere partier i Grækenland er gået til valg på at ville genforhandle eller helt annullere den låneaftale, der er indgået med EU, som kræver, at grækerne gennemfører markante besparelser.
Men at Grækenland har holdt valg betyder ikke, at aftalen med EU er ugyldig, påpeger Westerwelle.
- Låneaftalen er vedtaget. Den står fast. Aftaler mellem lande bliver ikke ugyldige ved et valg, siger Westerwelle i Forbundsdagen.
Frankrigs nyvalgte præsident, François Hollande, har opfordret til, at tiltag, der kan stimulere vækst i Grækenland, skrives ind i aftalen.
Græske politikere har siden søndagens valg forsøgt at danne en regering. Hidtil har det været uden held, selv om der var tegn på fremskridt torsdag aften.
Den uafklarede situation i Grækenland har skabt bekymring for, om det politiske kaos kan få reformerne til at køre af sporet og i sidste ende tvinge Grækenland til at træde ud af eurozonen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned